Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Det var en helt normal dag i københavn, året var 1920 og en lille pige ved navn Inge var lige startet i 5. klasse. Den dag havde de om hvad de ville være som voksne. alle drengene sagde fx. at de ville være togføre eller soldat. Pigerne ville bare gå hjemme som alle andre, eller næsten alle andre piger, fordi lille Inge ville være togføre. Alle fra klassen grinte af hende, og læren prøvede at få ro i klassen, men det var umuligt.
Nu var Inge endelig klar til at blive togføre.
Da hun mødte på togstastionen kom hendes chef og sagde, at hun skulle tage over for en mand der var blevet syg, og at han snart kom tilbage.
Inge sagde ja, så nu var der ikke tid til privatliv fordi, hun kørte selv tog om morgnen og nu skulle hun også arbejde om natten for ham den anden.
Da hun havde kørt turen et par gange, gik det meget, men den 5. dag, da hun var kørt forbi det store træ og den lille busk, skete der noget underligt, i tunelen stod der en mand i stripet tøj og lænker med en jernkugle, midt på jernbanen.
Inge slog alam og bramsede alt hvad hun kunne, for ikke at køre ind i ham. Dem hun havde kaldt efter hjælp på kom så hurtigt de kunne, men da de kom var der ikke sket noget.
Dagen efter skete der det samme, det helt samme.
Inge var nu mødt op, og håbede at det ikke ville ske igen. Denne gang sagde de andre at hun ikke skulle ringe efter hjælp.
Nu hvor hun var kommet forbi det store træ og den lille busk, var der kun tunelen.
Da hun kom ind i tunelen stod han der som alle de andre dage, denne gang kørte hun bare ind i ham. Der lød et brag og en lyd der kunne dræbe en døv mand.
Der var gået flere timer, og den røde lampe lyste ikke, så nu blev de andre bange.
Da de ankom var der en masse rafter i toget, og alle folkene i toget skreg.
Da de kom ind i føresedet lå Inge død på gulvet med en skelethånd rundt om halsen.
I kan godt huske ham der blev syg, han var ikk rigtig syg, han kom ud for den samme ulykke og efter det har den rute ikke været brugt og er nu blevet nedrevet

skrevet af maria kjær palbøl